Sri Lankan Fish Cutlets
INGREDIENSER
200 g kogte pillede kartofler
300 g tun i vand f.eks. fra Grøndals
1 medium løg finthakket
2 fed hvidløg finthakket
1 tsk stødt gurkemeje
1-2 tsk chili flakes
Sort peber
Salt
Lime
1 æg
Rasp
Olie til fritering
SÅDAN GØR DU
Svits løg og hvidløg på en pande i lidt olie i 2-3 minutter. Tilsæt gurkemeje, chili flakes og kartoflerne og knus det groft sammen. Sigt vandet fra tunfisken og vend det sammen med kartoflerne og smag til med salt, sort peber, evt. mere chili efter behag samt lidt revet limeskal og saft. Lad blandingen køle af og rul blandingen til små kugler af ca. 30-40 g. Vend dem derefter først i pisket æg og derefter i rasp. Vær omhyggelig med at de er 100% dækket med æg og rasp. Fritér cutlet-kuglerne sprøde i 180 grader varm olie til de er gyldne og lækre.
Servér straks med Hot Sauce og frisk lime